NIZE equipment kåret som Gazelle-virksomhed

Dagbladet Børsen har kåret NIZE equipment som én af årets Gazelle-virksomheder. NIZE equipment er rigtig stolt over udnævnelsen, som siden 1995 er blevet uddelt til vækst-eliten blandt danske virksomheder.

Dagbladet Børsen har netop kåret NIZE equipment som Gazelle-virksomhed 2015. Med kåringen bliver NIZE equipment en del af en innovativ skare af virksomheder, der de sidste 21 år har fået tildelt den eftertragtede Gazelle-titel.

Et stort skulderklap
Udnævnelsen glæder administrerende direktør Lars Nikolajsen: ”Vi er meget stolte over at blive udnævnt til Gazelle virksomhed. Det viser at selv i trange tider, kan det lade sig gøre at starte og vækste en virksomhed, endda med kvalitetsprodukter i den dyre ende. For os er udnævnelsen en anerkendelse af vores måde at drive forretning på, hvor service og gode kundesamarbejder er i fokus. Men det er også et stort skulderklap til vores dygtige medarbejdere, der til dagligt arbejder på at servicere vores kunder bedst muligt.

Hvad er Gazelle?
En Gazelle-virksomhed udmærker sig ved at være en virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft positiv vækst i omsætning eller bruttoresultat og samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Kriterierne for udvælgelsen er objektive og sker på baggrund af faktuel data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

NIZE equipment leverer professionelle og helhedsorienterede løsninger i Norden med de bedste UV-printere, skæreborde og software, der findes på markedet i dag.
De forhandler de anerkendte mærker swissQprint, Mutoh, Rollover, SEAL, Epson, bullmer, Monti Antonio, Asco, Sei Laser og Caldera RIP software.
Med en solid base i over 15 års erfaring helt tilbage fra UV-printerens spæde start, løses alle behov lige fra installation til forskellige produktionsudfordringer.
 
 
 
 
 
 
 
 
"Administrerende direktør Lars Nikolajsen med Børsen Gazelle 2015 statuetten"
NIZE equipment ApS | Godthåbsvej 27, 8660 Skanderborg - Denmark | Tlf.: +45 8882 7030 | info@nizeequipment.com