Bliv en del af NIZE equipment

Er du god til relationer, struktur og koordinering? 

Har du lyst til en hverdag, hvor to dage sjældent er ens? Kan du lide at få ting til at ske, følge op på kunder og være den, der binder trådene sammen mellem salg, service og leverandører? Så er det måske dig, vi leder efter. Hos NIZE equipment søger vi en Customer Success Manager til en central rolle i vores interne salgs- og backoffice-team.

Du bliver en vigtig støtte for vores sælgere i Norden og får en hverdag med kundeopfølgning, koordinering, tilbud, leverandørkontakt, events og kundeaktiviteter. Samtidig er du med til at sikre, at vores kunder får den oplevelse, som gør, at de vælger os igen. Hvis du selv har ambitioner om at være sælger vil den mulighed kunne imødekommes.

Dine arbejdsopgaver

  • Kundeopfølgning og Customer Success
  • Intern salgssupport og backoffice for vores sælgere
  • Tilbudsopfølgning og koordinering af salgsaktiviteter
  • Kontakt med internationale leverandører
  • Nyhedsbreve
  • Vedligehold af webshop og tilbudssystem
  • Messer, showroom og kundeevents
  • Koordinering mellem kunder, salg og service

Hvem er du?

Du kommer måske fra kundeservice, administration, salgssupport eller den grafiske branche.
Det kan også være, at du er nyuddannet inden for kontor, administration eller handel og klar til at få ansvar fra dag ét.

Vi forestiller os, at du:

  • Er god til mennesker og relationer
  • Har interesse i teknisk salg og maskiner
  • Arbejder struktureret og tager ansvar
  • Trives med mange forskellige opgaver
  • Er proaktiv og løsningsorienteret
  • Har flair for IT og digitale værktøjer
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk
  • Ikke er bange for at tage telefonen og følge op på kunder
 

Hos os løses opgaver ikke kun bag en skærm. Vi tror på den personlige dialog, og telefonen er derfor et vigtigt værktøj i hverdagen.
Vi sælger tekniske løsninger til den grafiske branche. Derfor er interesse for teknisk salg og tekniske produkter en fordel. Du behøver ikke være ekspert, men du skal have lyst til at lære.

Om NIZE equipment

NIZE equipment leverer print-, software-, automation- og cuttingløsninger til kunder i hele Norden og Baltikum.
Vi arbejder med nogle af branchens stærkeste internationale brands og har daglig kontakt med både kunder og leverandører på tværs af landegrænser. Derfor er et højt niveau i engelsk et krav. Vi er omkring 20 kolleger med base i Odder. Her er højt tempo, korte beslutningsveje og mange aktiviteter i løbet af året. Vi arbejder seriøst, men vi har også et stærkt fællesskab og synes, det skal være sjovt at gå på arbejde.

Det får du hos os

  • En central rolle med stor kontaktflade
  • Mulighed for hurtigt at få ansvar
  • Tæt samarbejde med salg, service og ledelse
  • Et uformelt arbejdsmiljø med høj energi
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Pension, frokostordning og løn efter kvalifikationer

Praktisk

V Stillingen er fuldtid med arbejdsplads i Odder. Opstart er hurtigst muligt i løbet af sommeren 2026. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning og CV allerede i dag på: lars@nizeequipment.com

Har du spørgsmål

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Lars Nikolajsen på Tlf. +45 69 14 89 90

Vi ser frem til at høre fra dig.

Bliv klogere på NIZE equipment

NIZE equipment ApS er en virksomhed i stærk udvikling, der leverer kvalitetsudstyr og løsninger i Norden med de bedste UV-printere og skæreborde, der findes på markedet i dag.

Vi er 20 medarbejdere fordelt i Norden, som har et godt fællesskab i og på tværs af afdelingerne. Vi har en hyggelig omgangstone og stort fokus på medarbejdertrivsel.

I NIZE equipment arbejder vi hver dag for at give vores kunder de bedste forudsætninger for success. 

I NIZE equipment sker der ofte noget nyt og vi har masser af gode nyheder, få dem via nyhedsmodulet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.